Ideer til Babyshower – Sådan holder du en fed fest

Har du en gravid veninde eller søster, som du gerne vil overraske med et babyshower? Selvom tanken og idéen er vildt sød, så kan det være en rigtig udfordrende post, da der skal findes på gode ideer til babyshower og tips til babyshower, samt lege og kager til fejringende af den kommende lille nye baby.

At holde et perfekt babyshower er dog på ingen måde en let opgave. Det kræver grundig forberedelse og en stor indsats, men det er vi til gengæld også sikre på, at du er villig til at levere for din veninde, søster, kusine eller hvem end der nu skal fejre hvilken velsignelse det er at få et barn. Her på siden finder du babyshower ideer og guides der skal hjælpe dig til at holde den fedeste fest. 

De første skridt

Det er vigtigt at finde en dato, hvor flest muligt kan deltage. Det anbefales derfor, at der findes en dato som det første, så dagen er skrevet i kalenderen hos alle gæsterne.

Et babyshower afholdes typisk i det sidste trimester af graviditeten, men der er faktisk ingen faste regler for dette område, så hvis du føler for at afholde begivenheden før, hører du ikke for det. Årsagen til at man venter længere, er at risikoen for at noget med graviditeten går galt, er væsentlig lavere i de sidste par måneder end i de første.

Det kan være en god idé at benytte Facebook når der skal arrangeres et babyshower, så opret en gruppe og en begivenhed og invitér alle dem der skal med.

Derudover skal det vurderes om det skal være et babyshower kun bestående af kvinder, eller om mændene skal være med i festlighederne. De fleste holder babyshower hvor det kun er kvinder der deltagere, altså den vordende mors søster/søstre samt mor og veninder, kusiner, mostre. Alt i alt de moderens tætteste relationer. 

Ydermere skal det vurderes om det skal være en overraskelsesfest eller om det skal være mere stille og roligt, hvor moderen ved hvad der foregår. De fleste arrangere en overraskelsesfest.

På den måde skal den, i forvejen overvældede mor, heller ikke ‘bekymre’ sig om denne begivenhed, da hun sikkert har andet i tankerne. Alliér dig i stedet med manden, og planlæg at hun ingen planer har på dagen, så I kan overraske hende.

Tema for festen

Nogle vælger at have et tema til en babyshower. Det er dog heller ikke et krav. Hvis man ønsker et tema er det i givet fald vigtigt, at de aktiviteter, som I planlægger passer ind under dette tema. Det samme skal gøre sig gældende for pynten samt eventuelle kager.

Idéer til temaer kunne være: prinsesse-tema, sørøvertema, bamse-tema, sportstema eller dukke-tema. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser, når det kommer til at vælge tema. Herefter skal opgaverne fordeles mellem gæsterne der deltager i begivenheden.

Hvem sørger for mad, pynt og legene? Det hele kan med fordel deles ud, så alle føler at de tager del i dagen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *