Pas på med tunge løft under din graviditet

Dette indhold er sponsoreret

Det er vigtigt at passe på sig selv under sin graviditet. Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal stoppe med at gå på arbejde eller dyrke motion, men et vigtigt hensyn som gravid er at undgå at løfte for tunge ting. Forskning har nemlig vist, at tunge løft er noget, som gravide kvinder skal være påpasselige med, særligt i starten af graviditet, fordi det øger risikoen for spontane aborter. Efter at have læst dette, tænker du måske, hvor meget må man løfte som gravid? Det får du svar på lige her.

Så meget må du løfte som gravid

Fra du finder ud af, at du er gravid og indtil du er i 7. måned af graviditeten, anbefales det ikke, at du løfter noget, som vejer mere end 12 kilo. I løbet af dagen bør du samlet set ikke løfte mere end 1000 kilo. Det er især vigtigt at være opmærksom i den tidligste del af graviditeten, for her er risikoen for en spontan abort større. Når du er nået 7. måned af graviditeten, skal du igen begynde at være ekstra påpasselig, for her anbefales det ikke, at du løfter mere end 6 kilo ad gangen. Den samlede mængde, du løfter i løbet af dagen, bør ikke overstige 500 kilo på dette tidspunkt.

Risikoen ved for tunge løft

At du løfter for meget som gravid er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du mister dit barn. Forskning har dog vist, at det øger risikoen for det, så derfor bør du være opmærksom og passe på både dig selv og babyen i maven. Det kan også give ondt i ryggen og i bækkenet at løfte for meget, så graviditeten bliver mere smertefuld, end hvad der er nødvendigt. 

Arbejdspladsens hensyn

Nogle kvinder arbejder på en arbejdsplads, hvor de til daglig løfter meget, og her kan det være svært at tage hensyn til anbefalinger. Dette er særligt et problem i den tidlige del af graviditeten, hvor risikoen for en spontan abort er størst, men hvor man måske ikke har fortalt nyheden om graviditeten til arbejdspladsen endnu. Arbejder du med mange løft og/eller tunge løft, bør du dog tage fat i arbejdspladsen så hurtigt som muligt og undersøge, om du kan blive skånet for løft eller flyttet til andre opgaver. Dette er også vigtigt, hvis du arbejder med farlige stoffer eller er i et arbejdsmiljø, hvor der er risikoen for stød eller slag mod maven. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *